29. – 30. september 07

Weekend

Kan nu godt li weekender – så har næsten alle andre også fri.

Havde hyggedag i regnvejret med manden. Fik shoppet 2 nye vinterhuer i uld – er nu trendy i både hue fra Diesel og hue fra Mads Nørgaard – Åhh så de også har den i orangerød (jeg har købt safe i sort).

Havde gang i ovnen HELE DAGEN lørdag – bagte rugbrød og tærte.

Søndag var der kaffeslabberas her med alle forældrene.

Hyggelig weekend – dog med ondt i ørerne og opkast 

28. september 07

Fredag og ingen strålebehandling

Strålebehandlingen af hjernen er slut. Hvad så? Tog imod tilbudddet om at køre med Svigermor i Irma kl. 9 om morgenen – så fik jeg startet dagen. Kunne godt mærke en underlig mathed og tristhed over nu bare at skulle være hjemme. Måske er nedtrapning af prednisolonen, der gør mig ekstra trist – den gør mig i hvert fald ekstra dårlig. Fik det mere og mere mærkeligt i løbet af dagen. Måtte overgive mig og nuppe en ekstra pille prednisolon. Spiste hos svigerforældrene, men måtte gå direkte hjem i seng efter maden. Bivirkninger ved strålebehandlingen viser sig rigtig nu. Jeg har et såkaldt ødem oppe i hovedet (væskeansamling), der trykker og giver mig ondt i hovedet, kvalme og rysten på hænderne. I tillæg får jeg sindsyg ondt i ørerne, der også er blevet bestrålet. Dog mest når jeg skal sove – ja, hvor nemt er det lige at sove med ondt i ørerne? Det bliver nogle lange nætter. Ligger så og hører på manden sover…

Trist dag

26.- 27. september 07

Næstsidste og sidste gang stråler HURRA!

Har haft det godt – tror psykisk det er fedt at vide, det nu trods alt har en ende med de stråler. Fik sagt farvel til strålepersonalet. Gav dem bolcher inde fra Nørregade. Kunne samme dag læse, at de er fyldt med alle de lækre farvestoffer, der gør børn hyperaktive. Men nu er det jo ikke børn, der betjener strålemaskinerne – bare de kan tåle dem!?

Har meldt mig til et franskkursus her i Roskilde – sprogindlæring skulle være det bedste til at holde de små grå i gang. Viser sig vi er 2 på holdet. Så nu går jeg til INTENSIV fransk

25. september 07

23. strålebehandling og vi har passeret de 5000,- i min indsamling – FOR VILDT!!!!
                                          

Stort tak til alle Jer, der allerede har doneret penge til min indsamling og dermed til sagen om mere forskning på brystkræftområdet. Det er fedt at følge med i. Og fedt at se, hvordan venners venner også pludselig støtter min indsamling. Føler det som stor stor støtte til både manden og jeg – i vores kamp for at få vores nye liv til at fungere på de nye vilkår. Vi er godt på vej nu.

Manden havde fri til at køre mig idag JUHUUU! Tog lidt før afsted til Kbh. for at kigge lidt butikker – vi leder efter nyt sofabord. Og jeg leder som altid efter nye hovedbeklædninger. Hvordan går det Jer allesammen? – får i hæklet, strikket set fede huer i bare ikke har fortalt mig om endnu ??? Det er meget komplikeret. Skal jo både have noget, der er til at holde ud indedøre og udendøre. Sidst jeg var skaldet, var det sommer og dejligt varmt. NU er det koldt. Og mit stakkels hoved er forbrændt. Selv ørerne og panden. Det skal dækkes, når jeg går ud og må absolut ikke få sollys. Er stadig MEGET skeptisk overfor det der parykkoncept. Vil nok helst undgå det – på nær ved festlige lejligheder. Havde en Dolly Parton paryk på til en nytårsaften, kan jeg huske (kan du også huske det Julie?). Gør jo lidt ved ens udseende sådan en lækker hårpragt

Tog på helt almindelig café og legede helt almindelige kærester. Kan nu også spise alting igen – nød endda et par tomater. Skønt!

Så en pladderfilm mere om aftenen hjemme sofaen “Must love dogs” – altså troede, der var meget mere om hunde i den film. Vil dog stadig gerne have en hund!

Missede et møde i min arbejdsgruppe – har bare ikke haft overskud. Svært at planlægge, hvornår man vil have en god dag. Og hele tiden skaffe kørsel. Glæder mig til at høre, hvad der kom ud af mødet.

Rigtig god dag

24. september 07

22. strålebehandling og gode nyheder!

Var til marmografi og ultralyd af begge bryster – de fandt INTET FARLIGT! Dejligt at få gode beskeder ind imellem

Det var en lang dag. Søs havde overnattet så hun kunne køre mig. Vi kørte kl. 9 om morgenen og var hjemme kl. 15 – nogle lange dage, hvor man bare ikke synes, man laver andet end at rende fra det ene sted på Riget til det andet. Nå, men nu er der kun 3 gange stråler tilbage – juhuu!

Fik lægen til at give mig et ordenligt nedtrapningsprogram til min prednisolon. Tager så mindre og mindre dosis indtil den 30. sep. – håber det går bedre så!!!!

Havde energi til at lave aftensmad til mig og manden. Så en rigtig romantisk film om aftenen “Et hus i Toscana” – får man bare lige lyst til at flytte til Italien eller hvad?

Lang men god dag

22. – 23. september 07

Weekend hos storebror

Kom godt afsted og havde også en hyggelig lørdag med eftermiddagshygge og god mad om aftenen. Men jeg var jo uden mit elskede prednisolon og effekten kom da også ret hurtigt. Havde den vildeste nat med opkast og ondt i hovedet. Havde heldigvis taget noget prednisolon med, som jeg så tog en halv dosis af. – Hjalp øjeblikkelig. Surt lægerne ikke kan finde ud af at give mig en ordenlig nedtrapningskur. Lå så bare i sengen det meste af søndagen og forsøgte at blive normal

Kære søskende – den må vi gøre om en anden dag, når jeg er mere frisk!

puha – ond weekend

21. september 07

21. strålebehandling og sidste dag med prednisolon.

Vågnede klokken 4 i nat. Kunne ikke falde i søvn igen. Øv. Forsøgte at sove om formiddagen inden turen til København. Gik ikke rigtig. Har ellers haft det rigtig godt i dag Har bagt IGEN! Rundstykker – som man bager dem hos min familie i Norge – sprøde og lette. Skal holde weekend med mine søskende og deres respektive. Jeg har lovet at tage morgenmad med. Vi skal være hos min bror, der bor laaaaaaaangt ude på landet – glæder mig!

Fra og med i morgen skal jeg ikke tage de der piller (prednisolon), der får mit hoved til at svulme op. Er så bare lidt spændt på, hvordan kroppen reagerer. Jeg vil nok mærke lidt abstinenser. Måske blive lidt mere ked af det. Måske mærke bivirkninger ved strålebehandlingen. Det er bl.a. kvalme og hovedpine. Krydser fingre og håber det går.

Tak for de rosende ord om mit nye hår

Støt min indsamling!

Støt min indsamling og vær med til at samle midler til brystkræftforskning i Danmark.

Igen i år har Kræftens Bekæmpelse i en måned valgt at have fokus på brystkræft. Jeg har i den forbindelse oprettet min egen indsamling.

Min indsamling hedder Pyt mæ det! Og mit indsamlernavn er Pytmette – i tilfælde du er nødt til at søge dig frem til min indsamling. Alle pengene går selvfølgelig i den samme pulje. Men det er jo lidt sjovt at have sin egen indsamling. Som I kan se, er jeg ret ambitiøs. Håber I vil støtte op om sagen – send gerne beskeden videre!!!

Hvorfor?
Hver 9. kvinde rammes af brystkræft og jeg er een af dem. Kun mere forskning kan redde os kvinder. Derfor støtter jeg kampen mod brystkræft. Red Danmarks kvinder – støt min indsamling!

Ps. Billedet på min indsamling er taget ved Lake Louise i Canada i juni måned i år. Var på ferie med min elskede. Kunne knap gå for smerter – men var lykkelig uvidende om, at det var kræft, der kunne gøre så ondt.

Til dig som pårørende

Den syvende ven  

“Digtet ” Den syvende ven” siger noget om forskellige måder som pårørende kan forholde sig til en kræftramt, og hvilke følelser, det kan efterlade den kræftramte med.
Digtet er skrevet af Linda Mae Richardson, som har overlevet modermærkekræft, og er oversat af Liliana Holgman og Marianne Tersgov. Digtet har tidligere været bragt i Tidslernes medlemsblad.” (Bogen om brystkræft, Jepsen & Co, 2006, side 239-240).

Den syvende ven

Den første ven som kom, var chokeret og sagde:
Jeg fatter ikke du har fået kræft. Jeg har altid syntes, at du
levede så sundt og aktivt.
Han gik. Og på en eller anden måde følte jeg mig fremmed-
gjort og ‘anderledes’.

Den anden ven kom med information om forskellige be-
handlingsmuligheder for kræft. Han sagde: Uanset hvad du
har tænkt dig at gøre – la’ vær’ med at sige ja til kemote-
rapi. Det er gift!
Han gik. Og jeg følte mig angst og forvirret.

Den tredje ven forsøgte at besvare alle mine hvorfor’er
med:
Måske straffer Gud dig for en eller anden synd, som du har begået.
Han gik og jeg følte skyld.

Den fjerde ven kom og sagde til mig:
Hvis din tro på Gud er stor nok, vil Han helbrede dig.
Han gik. Og jeg følte, at min tro var utilstrækkelig.

Den femte ven kom og sagde:
Alting samarbejder mod det bedste resultat.
Han gik. Og jeg var vred.

Den sjette ven kom aldrig.
Jeg sad alene og trist til mode.

Den syvende ven kom, tog mig i hånden og sagde:
Du er vigtig for mig. Jeg bliver hos dig. Dette vil jeg gerne hjælpe dig igennem.
Han gik. Og jeg følte mig elsket.

19. september 07

19. strålebehandling

Svigerforældrene kørte turen til riget. Det bliver til flere timers hyggesnak på sådan en tur. Svigerfar ved ratet og svigermor på bagsædet. så får vi opdateret på lidt af hvert siden vi sidst sås (ja ja, nu går der selvfølgelig ikke sååå lang tid imellem, men alligevel – vi er alle travle mennesker, der oplever nyt hele tiden!). Vi har en aftale om at spise sammen hver fredag. Kan det ikke lade sig gøre rykkes dagen. Vi spiste derfor også sammen denne aften, da vi ikke er hjemme i weekenden. Tak for mad

Glemte at skifte mit morfinplaster. Det skal skiftes hver tredje dag ellers får jeg smerter og en form for abstinenser. Men nogen gange kan det være svært at skelne, sådan liiige, hvad det er, der sker med ens krop – men jeg noterer alting i en kalender. Kigger i den sådan rundt regnet 100.000 gange om dagen - og kan stadig glemme mit morfinplaster. Bare der bliver noget tilbage af min lille hjerne efter al den mishandling med stråler og kemo.

Glæder mig til weekend.