28. oktober 08

Tanker om døden

Sådan som kræften har ramt mig – ødelagt min ryg, mine hofter og bækken. Giver mig daglige smerter og for tiden er mit syn rigtig dårligt – kan nærmest ikke læse. Bliver træt pga. den medicin jeg får. Alt sammen grunden til, at jeg ikke får skrevet på min blog, så ofte som jeg gerne vil. Giver mig ind imellem tanker om døden.

Tænker, at det, at skulle dø af kræft, kan være en meget lang og nogle gange en smertefuld død. Hvor længe kan man holde det ud? Nogle gange ønsker jeg ikke at leve alt for længe. I skriver alle sammen, at jeg er sej og ser positivt på livet. Har altså også disse andre mere dystre tanker.

Harry Potter kommer også med nogle overvejelser omkring døden som jeg også har haft efter, jeg er blevet kronisk syg af kræft: “Rædslen skyllede ind over ham, mens han lå på gulvet med begravelsestrommen dunkende i sig. Ville det gøre ondt at dø? Alle de gange, han havde troet, at det var ved at ske, havde han aldrig rigtigt tænkt på det som noget reelt: Hans vilje til at leve havde altid været så meget stærkere end hans frygt for døden. ” (J. K. Rowling, Harry Potter og Dødsregalierne, s. 597)

Kære Stine, tak for din hilsen på min blog. Håber det er ok, dit citat kommer med i dette indlæg om døden. Synes det er meget smukt, som han beskriver døden.
 digteren og tænkeren Kahlil Gibrans’ “Profeten” hvori han fortæller om livet, kærligheden og døden. Her er nogle linjer fra hans citat om døden:
“…I vil kende dødens hemmelighed. Men hvorledes skal I finde den, medmindre I søger den i livets midte? Uglen, hvis øjne er bestemt for mørket, kan ikke afsløre lysets mysterium. Ønsker I virkelig at skue dødens ånd, da må I åbne hjertet vidt mod livets legeme. Thi livet og døden er ét, ligesom floden og havet er ét.
I dybet af jeres håb og længsler ligger jeres tavse viden om det hinsidige. Og som frø drømmende under sneen, drømmer hjertet om forår. Hav tillid til drømmene, thi i dem er porten til evigheden skjult.
…
Thi hvad er det at dø, andet end at stå nøgen i vinden og at smelte sammen med solen? Og hvad betyder det, at åndedrættet ophører, andet end at det frigøres fra sin hvileløse rytme og kan opstå og udfolde sig…
Kun når I drikker af stilhedens flod, skal I virkelig synge. Og når I har nået bjergets tinde, da først skal jeres opstigning begynde. Og når jorden går krav på jeres ben, først da skal I rigtig danse.”

Hvordan forestiller I jer døden? Eller I har det sikkert ligesom jeg havde det, før jeg blev kronisk syg – det er ikke noget, man tænker på og tror vil ske før man bliver gammel.

Tak til alle Jer som har skrevet, ringet, givet penge til min indsamling på Støt Brysterne og været på besøg siden sidst jeg skrev på min blog.

13. – 15. oktober 08

Kastanjedyr mm.

Hold op en lækker brunch vi fik søndag. Der var simpelthen alt i rigelige mængder. Vi spiste i rigtig mange timer – I ved, på den måde, hvor man spiser lidt, laver noget andet og så spiser lidt igen. Små tykke pandekager med ahornsirup MUMS!

Søs’ piger havde samlet kastanjer og taget ståltråd og perler med, så der blev lavet små fantasifulde dyr i rigelige mængder. Står nu og pynter rundt omkring i mine vindueskarme og på mine hylder. Tak tøser, både store og små. Og det blev slet ikke så vildt som du eller jeg troede Freja – der var ikke andre hunde end Pippi og Neels lillebror på 4 år var hjemme hos en legekammerat. Så det blev en rigtig tøsehyggedag.

Hej Kastanjekanin!

Mandag havde jeg set frem til en lægesamtale med en af stråleeksperterne på Riget. Desværre ringede sygeplejersken om morgenen og sagde, at han var blevet syg. Blev spurgt om jeg hellere ville derind en anden dag. Det ville jeg ikke. Manden havde taget fri og jeg ville jo også gerne snakke med en læge. I søndags faldt jeg og røg, med hele min vægt, med hovedet først, ind i muren mellem soveværelse og badeværelse. Gav mig et ordenlig tryk omme i den øverste del af ryggen og nakken. Både mine gæster (dem til brunch) og jeg var bange for, hvad der kunne være sket. Det var helt sindsygt for jeg kunne overhovedet ikke værge for mig, men bare lade mig falde – øv! Men tilbage til lægen. Vi fik snakket behandling og hæmaglobintal men ikke noget med at mærke på mig. Er der sket noget, kan de alligevel ikke gøre noget, som de sagde. Jeg spiser bare lidt mere smertestillende og håber det tager noget af smerterne.

Med hensyn til ny behandling, blev vi igen enige med lægen om at vente en uge. Mit hæmoglobintal var for lavt og jeg skal have blodtransfusion for at få tallet op igen. Havde godt nok også følt mig træt. Så må vi se, hvordan det ser ud i i næste uge, hvor jeg også skal røntgenfotograferes.

Ja, tirsdag tilbragte jeg så på Roskilde sygehus med en pose fremmed blod. Adr! Gik desværre glip af den bassintræning, der er så vigtig for mig. Kan stadig ikke bære mig selv og har brug for hjælp til at komme op af en trappe eller et trin. Har nu virkelig god hjælp i krykkerne og ser frem til at få besøg af en ergoterapeut. Hun skal hjælpe med at vurdere, hvilke hjælpemidler jeg har brug for herhjemme.

I dag skal vi have fasan til middag og har inviteret svigerforældrene og mandens lillesøster. Tror ikke det er noget de spiser så ofte. Jeg har fået det mange gange – elsker det!. Min Far har altid været god til at flå vildt. Da han var helt ung hjalp han min Farfar i sin fisk- og vildtbutik i Rønne på Bornholm. Ikke noget som god fisk og vildt. MUMS! Sig til, hvis jeg skal ligge en opskrift eller to ud!?

Nu skal jeg lige ligge og strække ryggen, inden jeg begynder på maden. Håber I kan lide de små kastanjedyr

9. – 12. oktober 08

Mor er den bedste i verden…

Men er det ikke altid sådan? Naaarj… kan nok ikke bare sige sådan for alle og jeg bliver jo også sur på min Mor engang imellem. Men jeg ved, at hun gør, hvad hun kan, for at jeg ved, hun er der for mig. Og hun ville gerne gøre mere, hvis jeg gav lov eller sagde, jeg havde brug for mere hjælp og snak. Min Mor kan altid tilsidesætte sine egne behov for at hjælpe andre, hvilket er ret unikt og egentlig et meget smukt træk. Og hvorfor skriver jeg så det om min Mor nu? Jo, hun var på besøg det meste af torsdagen, hvor hun hele dagen hjalp mig med forskelligt og også gav sig tid til at sidde og snakke med mig – det sætter jeg stor pris på og det vil jeg jo også, at min Mor skal vide og i skal vide – derfor dette lille afsnit om min Mor.

Fredag var jeg lidt kvæstet i kroppen, men fik både lavet kage og mad til den store guldmedalje – der blev grillet lækre bøffer og Alaska-retten blev lavet IGEN! Dejlig aften med vores søde naboer.

Lørdag fik vi endelig besøgt venner, der for for flere måneder siden er flyttet i hus. Super dejligt sted og huset havde fået en tiltrængt ansigtsløftning og et nyt tag, så det var lyst og lækkert. Tillykke med det nye hjem og undskyld blomsten vi kom med, var så gammel he he! Havde for mange måneder siden været i planteland og købe krukker og planter til mig selv og tænkt “jeg køber også lige en krukke og planter et par Dronning Ingrid Pelargonier til Helle & Tom, som de kan få, når vi lige straks skal ud og se deres nye hus”. Der gik bare lige et par måneder længere end vi havde tænkt. Men der var heldigvis stadig mange blomster på og så kan den jo gavne næste år også, hvis den kommer i læ for vinteren. Synes Dronning Ingrid Pelargonien er den kønneste pelargonie – og så er det en nem plante at holde! Er ellers også rigtig glad for tulipaner og andre løgplanter, der bare plopper op af jorden igennem hele foråret og sommeren. Har du en ynglingshaveplante eller blomst?

Søndag kommer ynglingssøs med børn og Alt for Damerne veninde med børn plus hund – puha, det bliver lige til 3 tøser og en lille dreng plus 2 meget unge hunde, hvoraf den ene er meget opmærksom på, at den er en hanhund – der skal nok blive liv og glade dage i det lille hjem. Det bliver sjovt. Giver sikkert også noget at skrive om ti hi. Glæder mig til at se Jer alle sammen!!! Manden spiller golfturnering og vil ikke være hjemme. Det bliver næsten ren tøsearrangement juhu!

8. oktober 08

Livet er ikke altid nemt!

Søndag var Søs og Amalie her. Dejligt! Manden tog ud og så golf på tv i Ledreborg Golfklub, mens vi tøser hyggede hjemme – vi kan ikke tage den famøse golfkanal, der viser alle de vigtige golfturneringer. Guderne skal vide, der er mange! Skal man have golfkanalen, skal man også betale for ca. 30 andre kanaler – det vil vi ikke!!! Nå, tilbage til tøsernes dag hjemme i varmen fra pejsen. Vi Satte os i stuen med hjemmelavet æblekage og varm the og kaffe MUMS! Fik Søs til at vinde en garnnøgle op til mig. Det er et strikketøj, jeg er begyndt på til selv samme søde Søs. Lavede også selv en garnnøgle senere på aftenen – og havde dermed den værste hovedpine længe i to dage, øv for den! Amalie fik hæklet en sød lille blomst til mig – tak for det, du er en engel.

Var på Roskilde Sygehus mandag for at deltage i stuegang – betyder, at man taler med en læge om, hvordan det går. Fik testet noget medicin, som jeg nu kan tage ekstra, når jeg har meget ondt – og det er så pt. hver dag. Forsøger jo at træne så meget som muligt, så jeg kan få nogle muskler tilbage. Er ret farligt at være så svag som jeg er lige nu. Kan ikke gå op af en trappe uden at hive mig op i to gelændre. Kan heller ikke rejse mig fra en stol uden at støtte mig til noget. Falder jeg er jeg også på den og må enten have hjælp eller kravle hen til noget jeg kan hive mig op i. Er ikke så trygt. Min fys snakkede i dag om, at jeg måske burde have en alarmknap om halsen, I ved sådan een som ældre bliver udstyret med. Tror godt nok, jeg er 80 år ind imellem. Nå, men derfor har jeg jo også ja tak til at en fys kommer hjem til mig og træner med mig. Og tre gange om ugen går jeg nu i varmtvandsbassin OG så går jeg jo til gospelsang hver tirsdag – fantastisk! Har altid godt ville synge i kor og endelig gør jeg det. Jeg ved ikke om jeg kan synge, men hold op det er sjovt. Jeg har besluttet mig for at være sopransanger, så der bliver skrålet i de høje toner. Er ligeså godt som træning med al den opvarmning og bevægelse, når man synger gospel. Skal nok huske at skrive, når vi holder koncerter he he

Er også begyndt hos psykologen på Roskilde Sygehus for at få bearbejdet oplevelsen med bivirkningen ved seneste strålebehandling. Var ret traumatisk at blive så svag og have så voldsom diarré. Smerterne er ubeskrivelige og ventetiden på at få væske og mad intravenøst var alt for lang. Det er heldigvis blevet meget bedre og jeg er ligesom ved at lære at spise igen. Glæder mig nu bare til at få lidt muskler igen – de kunne tydeligt se, at jeg havde tabt mig på mit gamle svømmehold.

Åhh Charlotte, nogle gange bliver jeg så bange for at du skal give op. Du, som ellers altid har sagt, du havde et godt liv. Nu skal du for fanden ikke til at have spredning igen!? Spurgte dig om du ville tage til Kina, hvis det kom dertil? Og det svarede du prompte nej til. Du skulle ikke til noget fremmed land, hvor der ingen garantier er og måske dø inden, man når hjem igen til sine kære. Nu er det selvfølgelig heller ikke alle former for kræft de lige kan kurere, så jeg forstår dig godt. Men du må ikke give op. Kampen for at leve længst muligt og bedst muligt føles størst, når vi kræftsyge kan gøre det sammen. Sætter meget stor pris på vores venskab og på, at vi kan bruge hinandens erfaringer. Ved, du ikke gad have mine smerter hver dag – men det er blevet mit livsvilkår, hvorfor det ikke altid er nemt at sige, at jeg har et godt liv. Men, det er et liv som jeg hele tiden forsøger at forbedre og give indhold med forskellige ting såsom træning, sang, samvær med venner, familie og gamle kollegaer. Går ikke til sprogundervisning, da mit hold ikke blev oprettet i år. Passer mig egentlig fint, da det er ret krævende i forhold til fx at gå til kor, hvor der ikke kræves forberedelse.

Nå, vil slutte her, men lige nå at fortælle, at min Mor kommer i morgen. Det glæder jeg mig til!

Tak til alle Jer, der har skrevet til mig den forløbne uge. Det var nogle gode og lange kommentarer. Og tak til Jer, der har bidraget til min indsamling!

4. oktober 08

Så er det blevet Støt Brysterne måned Jeg har oprettet en ny indsamling i år. Den finder I på siden over indsamlere på www.stoetbrysterne.dk  eller ved at klikke her, hvor I kommer direkte til min indsamling. Har kaldt min indsamling Pyt mæ det! Så skulle det være til at finde ud af. I kan jo brede budskabet så meget i lyster. Jeg siger allerede nu, tak for hjælpen til alle mine søde venner, veninder, familie og folk jeg måske slet ikke kender. Billedet på min indsamling i år er fra Vesterhavet ved Blokhus i Jylland. Stadigvæk et fantastisk sted med en fantastisk natur.
 

Husk også, at i denne måned vil Alt for Damerne have fokus på venindeskaber med kræftsyge. I uge 42 kan man møde een af mine rigtig gode veninder og jeg blive interviewet og fotograferet om netop dette emne. Er selv meget spændt – det er jo snart!

Nå, jeg har hytten for mig selv i dag og skal også lige huske at hvile mig. I følge fysen, skal jeg flere gange om dagen ligge mig 20 min. for at ryggen kan blive strukket ud og dermed styrket. Var hyggeligt at have besøg af svigerfar – kan jo godt lide lidt selskab. Er altid lidt kedeligt, når man så bliver alene igen. Manden er ude og spille golf i det gode vejr. Fik dog først dejlig morgenmad med æg og frisk brød fra en fantastisk bager vi har tæt på havnen. I aften skal vi spise hos svigerforældrene. Plejer at være en rigtig god oplevelse – bare jeg ikke er for træt eller maven driller. Og i morgen kommer søs og børnene – det er længe siden I har været her unger – glæder mig til at være sammen med Jer. Kys herfra.

3. oktober 08

Så gik der en uge igen og det er blevet weekend…

Har hele tiden været indlagt og så hjemme på det de kalder orlov. Har haft en form for pumpe på, der har sprøjtet en form for morfin i mig hvert minut for at smertedække mig. Har ikke set det brugt på Riget, men på Roskilde Sygehus er det ret brugt. Den afdeling jeg har været tilknyttet går op i det hele menneske og ikke kun i behandling. Har sagt ja til at tale med deres psykolog. Synes den oplevelse jeg lige har været igennem, følelsen af at være så svækket og ikke kunne se en ende har været en voldsom traumatisk oplevelse som jeg føler jeg må have lidt hjælp til at komme mig over. 

Jeg har kræftveninder, der er meget mere syge end mig, men jeg er desværre ramt af de værste smerter og har de mest ødelagte knogler, der gør jeg skal have meget smertestillende medicin for at få en nogenlunde hverdag til at fungere. Har heldigvis fået tilbudt fysioterapi to gange om ugen hjemme hos mig selv. Super sød og kempetent dame. Har også haft hjemmesygeplejerske til at give mig medicin i weekenden. Skulle have sprøjtet medicin ind så jeg ikke skulle have medicinen ned forbi maven, der jo ikke havde det så godt. I min journal står der, at jeg kastede noget op, der lignede sort kaffe med grums i.

Mandag fik jeg medicinpumpen af igen. Det var dejligt, for den havde størrelse som en hel båndoptager. Fik talt med onkolog og paliatør Sven Ottesen, der går meget op i det hele menneske. Han foreslog en familiesamtale med psykologen – tror desværre ikke det er noget min familie vil stille op til. Hvis man ikke snakker om tingene, så findes de sikkert ikke. At ens behov kan ændres med en livstruende sygdom går ikke op for alle før det vil være for sent. Ligesom rigtig mange af mine veninder ikke rigtig forstår, at jeg ikke kan besøge dem i øjeblikket, da jeg ikke kan køre bil og gå særlig godt. Dagene går med hospitalsbesøg og træning forskellige steder. Men pt er det småt med at komme i butikker og på café - det savner jeg. Er grænseoverskridende at rende rundt med krykker, så det bliver ikke til så meget.

Har pludselig fået hævet ben og spiser nu vanddrivende piller.

Tirsdag havde jeg igen besøgaf hjemmeplejen – kan ikke rigtig se, hvad jeg skal bruge dem til. Får jo hjælp til piller på Paliativ og onkologisk afd. og personlig pleje styrer jeg stadig selv. Tror mere det er indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask, der skal hjælp til. Må se at få hyret een til disse arbejdsopgaver. For selvom manden i øjeblikket laver alle disse ting rigtig godt, så er det jo stressende at skulle stå for alting.

Var om aftenen i Kongsted Kirke og høre gospel. Min yngste niece, der går i 4. klasse, havde haft 3 ugers projekt med engelsk og gospelsang. De havde haft besøg af en kvinde fra Uganda, som havde undervist dem og kunne kun kommunikere på engelsk med dem – imponerende som de kunne synge og fremsige digte på engelsk som hende fra Uganda havde skrevet. Godt gået Amalie – du er sej!

Onsdag var jeg igen på Roskilde sygehus. Er i behandling for svamp i munden – igen! Bedre var, at jeg fik min MR scanning af hovedet. Fik resultatet idag fredag og det var positivt. Dejligt Nu skal det bare sammenlignes med det sidste billede af hovedet. Det gør de på Riget, hvor de har alle mine scanningsbilleder gennem tiden.

Torsdag kom hjemmeplejen igen. Måtte sige til dem, at jeg ikke synes de skulle komme, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge dem til. Fysioterapeuten sagde bagefter, hun godt kunne fornemme, at jeg ikke havde meget fidus til hjemmeplejedamen – helt korrekt! Det er ikke alle mennesker man synes lige om og så må man sige fra. Fik trænet at gå på trapper og lavet små øvelser i sengen. Ja, er fandme så svag, at jeg ikke kan gå op af en trappe uden at skulle hive mig op i et gelænder.

Om eftermiddagen kom svigerfar fra Jylland på besøg. Dejligt, at han gider køre så langt for et par overnatninger! Snakker godt med svigerfar – også om sværre ting som min sygdom og døden. Han fortalte bl.a., at når nogen dør, ja så vil man føle sorg i en periode, men at det hurtigt går over i at være savn man føler og ikke sorg ved at miste nogen man holder af. Og så havde han hørt en syg far sige til sin søn – “hvem siger, at døden ikke kan være sjov?” – Det håber jeg så den er!!!

Var også svigerHelles fødselsdag i dag – TILLYKKE – TILLYKKE

I dag kom Charlotte E og var bla. med til samtalen på Roskilde Sygehus – dejligt du gad det på trods af, at du faktisk var så træt i dag, at du skulle være blevet hjemme under dynen søde. Men tak for besøg – ses snart igen!

Billede: Charlotte E og Mette til middag på Svinkløv Badehotel i August.