27. december 2008
december 27, 2008
“Jaaarg så julemanen kyyyysse Moar…”
… uhh den sang har bare kørt og kørt og kørt inde i mit hoved siden jeg hørte den tre dage før jul. Er bare SÅ træt af den. Ud over at høre den samme sang, ser jeg også den samme entre, samme dreng, samme Mor, samme julemand – alting det samme… Måske I kan hjælpe mig med at få en anden, mindre juleagtig, sang på hjernen. Ved der er kommet en del nyt musik her i julen og har også shoppet lidt af det. Venter nu bare på virkningen…
Ti hi tilbage igen. Hvordan går det og hvordan har min jul været?
Fantastisk og rædselsfuld på samme tid. Fantastisk fordi jeg holdt jul med min skønne mand og ynglingssøster. De havde købt ind og lavet mad hele dagen. Om eftermiddagen tog de mig og min kørestol med i bilen og kørte ned til vandet – en køretur på 2½ minut – vupti! så er man ved vandet. Så fik jeg tæpper omkring mig og blev skubbet en tur – frem og tilbage. Stien, hvor kørestolen kunne køre på, var ikke så lang. Men solen skinnede og det var dejligt at “gå” tur.
Rædselsfuld, fordi jeg er plaget af, ikke at kunne smage maden! Gør mig sur og ked af det. Hvor sjovt er det at lave mad til een der ikke kan smage det, der bliver lavet? Øv! Fik dog spist lidt af både and og steg. Ris à l’amande med kirsebærsovs røg nemt ned og mandelgaven gav jeg til Søs – havde jo selv købt den.
Er begyndt på en ny medicinkur. De kalder den Seattle. Lyder som et dejligt sted, hvor de ikke har smerter – bare ærgeligt det ikke virker. Er ellers gået langt for at give det en chance. Helt rigtig gættet – det er en flydende mixtur, der skal indtages to gange om dagen – smager af anis UADR!!! Seattle ser ikke godt ud herfra mit hus desværre
Glæder mig til alle de her fridage er overstået. Så kan jeg komme i varmtvandsbassin og min hjemmefys er forhåbenlig rask og kan komme og træne med mig. Julen har været meget smertefuld. Men jeg har været glad for alle Jer, der har skrevet, ringet og besøgt mig. Ville rigtig gerne have skrevet tilbage -virkelig!!! men når smerterne fylder meget er det bare ikke muligt. Håber i forstår. Når jeg spiser så meget smertestillende har jeg svært ved at holde mig vågen. Må lukke det ene øje for at kunne fokusere på det jeg skriver. Tror jeg stopper her. Måske jeg så kan skrive mere i morgen!? Har mange ting jeg godt ville skrive om.
Nat nat…
Entry Filed under: Dagbog. .
4 Comments Add your own
Leave a Comment
Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed



1.
Gitte E | december 28, 2008 at 12:30 pm
Hej du lille Pyt Mette
Rigtig glædelig jul til dig og dine.
Selv om du ikke har det godt – for smerterne og den manglende smagssans – så ejer du bestemt evnen til at skrive på en sådan måde, at man (jeg) bare hele tiden ønsker der kommer mere skriveri og allerhelst noget, hvori du skriver, hvor godt og herligt du har det *S*
Håber juledagene og nytåret bringer dejlige dage til dig og din familie.
Kærlig hilsen Genk
2.
Moster | december 31, 2008 at 1:07 pm
Kære Mette
Prøver for 3 gang at sende dig en hilsen.Der sket en fejl et eller andet sted.
Vi ønsker dig og Jesper et godt nytår med håb om at du må få mindre smerter i det år som kommer.
Det er mine nytårsønske.Vi ønsker dig alt godt og tænker på dig.
Er glad for at din gode humor stadig skinner igennem.Har du fået ham den grimme julemand ud af hovedet igen?
Mange nytårshilsner herfra. Knus fra Verner og Moster
3.
Freja | december 31, 2008 at 6:56 pm
Hej Mette ….
Et super duper godt nytår til dig fra mig d;
‘ sig også lige godt nytår til Jesper og Pippi fra mig …
Jeg håber du får en smuk og hyggelig nytårs aften…
‘jeg skal holde nytårs’aften sammen med mor, fordi amalie er taget hjem til Ida
‘men det blir’ da sikkert meget hyggeligt d;
Når men hils …
Mange nytårs’kram fra mig til dig…
hilsen Freja ….
4.
Sara | januar 6, 2009 at 8:47 pm
Hej du søde Mette.
Tusind tak for den dejlige snak (for ca. 2 uger siden) vi havde sammen i det lille hus i julen. Den betød meget for mig! Jeg havde en tudetur da jeg kom hjem – men var simpelthen så glad for at få snakket med dig – bare lidt. Jeg har en veninde, der hedder Lene – hun er sindsyg skøn. Jeg snakker meget med hende, når jeg synes Jespers og din situation er hård og urimelig. Det er rart, at snakke om det! Og nogle gange lettere med personer, som ikke er ligeså tæt på (som vi jo også snakkede om).
Mette, jeg synes jo bare du er så sej og tapper! Jeg hader din sygdom. Hader hvad den gør ved dig! Jeg hader at jeg ikke lærte dig at kende noget bedre mens du var rask! I’m sorry – jeg ved godt du ikke kan bruge det til noget. Men det gør jeg virkelig. Hader det her tudefjæs, jeg skal sidde med!!!
Mette, både du og Jever er meget i mine tanker hele tiden. Også selvom jeg ikke kommer så meget forbi i hverdagene.
Jeg håber, at den smertestillende dosis snart kan sænkes, så du kan holde dig mere vågen – det er trods alt det sjoveste.
Vi snakkes ved seje M. Stort knus Sara.