28. maj 2009 – Mandens tanker når det stinker

Jeg har ofte en hel masse jeg vil sige til Mette og andre om Mette – mest om hvor meget jeg elsker hende og hvor røv det er at skulle bo i det her hus alene, det her hus vi skulle bo i sammen. Jeg tænker at det er noget jeg skal huske at sige til Mettes begravelse, men er ikke sikker på jeg kan huske alt når jeg skal.

Mine tanker går i tusind retninger: Til Trine som jeg heldigvis bruger meget tid sammen med, både sammen med Mette og alene. Dejligt man har en at stortude med og som ved hvad der drejer sig om. Det er sindssygt meget røv vi går igennem sammen – og heldigvis sammen. Til Charlotte E  – den linselus . Charlotte er også ved at være dødssyg af brystkræft, men alligevel kan Charlotte være der for gud og hver mand. Tænker også på Michael som er i samme båd som mig, bare på 7ende år… godt gået Michael. Til Søren T som er frivillig og ufrivillig tovholder på ung & kræftramt i København. Søren har selv kræft og samtidig har masser af overskud til at tænke på andre. Det er sgu utroligt. Til min og Mettes familie som er fantastisk uundværlig backup i hele denne proces. Til mine gode venner som virkelig ofte prøver at være der for mig – også selvom jeg ikke altid er der for at tage imod. Bliv ved! Til Lotte, som engagerer sig meget selvom hun egentlig ikke er forpligtiget. Tak Lotte. Tænker også på Mettes gode veninder som hjælper og som må se til at Mette bliver mindre og mindre. Til sygeplejerskerne på Riget, RAS og ikke mindst Hospice Sjælland, som alle har gjort det umulige. Specielt har Kemo Dorte og læge Anders fra Riget samt palliativ afdeling på RAS gjort det lettere for Mette og jeg. Dejligt når man kan mærke de har det i blodet. Listen af sygeplejersker og læger som har behandlet Mette er oppe over 100 og de har gjort det fantastisk. Nåh, nu har jeg jo ikke vundet en Oscar, men til dem jeg har glemt og som har været der – tak.

… Til Mette, min dejlige søde elskede kone som jeg skulle have gået hele vejen til plejehjemmet med. Det liv jeg har nu, er bygget med Mette og alt hvad jeg ser på skulle jeg se på med Mette resten af mit liv – men sådan bliver det ikke. Jeg tænker hver dag på alle de gode oplevelse vi har haft sammen. Ikke for pille mig i navlen, men fordi det har været verdens bedste oplevelser. Det vil jeg have med mig altid. Mette har givet mig alt. Været min guide og mentor. Vist mig hvor godt livet kan leves og hvor dejligt man kan have det sammen – hvor fanden har du det overskud fra? Og til alle andre hunner i verden… undskyld, men I vil altid være bagud på point. Har kun kendt Mette i 4 år og alligevel har det betydet alt. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt at det bliver intenst i vores situation, men jeg er blevet løftet op på et andet niveau.

Skal selvfølgelig også skrive at Mette har det skidt men er dog oppe typisk halvdelen af dagen. Der er tid og plads til at hygge lidt som man nu kan og ikke mindst tid til at uddele røg til nogle sygeplejersker.

Til alle jer som ikke lever livet, så prøv at tænke jer om. Det bør være muligt. Bliv skilt, sælg huset, gør noget. Eller kom forbi mig og få en kæmpe Olfert…

Manden