28. maj 2009 – Mandens tanker når det stinker
maj 28, 2009
Jeg har ofte en hel masse jeg vil sige til Mette og andre om Mette – mest om hvor meget jeg elsker hende og hvor røv det er at skulle bo i det her hus alene, det her hus vi skulle bo i sammen. Jeg tænker at det er noget jeg skal huske at sige til Mettes begravelse, men er ikke sikker på jeg kan huske alt når jeg skal.
Mine tanker går i tusind retninger: Til Trine som jeg heldigvis bruger meget tid sammen med, både sammen med Mette og alene. Dejligt man har en at stortude med og som ved hvad der drejer sig om. Det er sindssygt meget røv vi går igennem sammen – og heldigvis sammen. Til Charlotte E – den linselus 
. Charlotte er også ved at være dødssyg af brystkræft, men alligevel kan Charlotte være der for gud og hver mand. Tænker også på Michael som er i samme båd som mig, bare på 7ende år… godt gået Michael. Til Søren T som er frivillig og ufrivillig tovholder på ung & kræftramt i København. Søren har selv kræft og samtidig har masser af overskud til at tænke på andre. Det er sgu utroligt. Til min og Mettes familie som er fantastisk uundværlig backup i hele denne proces. Til mine gode venner som virkelig ofte prøver at være der for mig – også selvom jeg ikke altid er der for at tage imod. Bliv ved! Til Lotte, som engagerer sig meget selvom hun egentlig ikke er forpligtiget. Tak Lotte. Tænker også på Mettes gode veninder som hjælper og som må se til at Mette bliver mindre og mindre. Til sygeplejerskerne på Riget, RAS og ikke mindst Hospice Sjælland, som alle har gjort det umulige. Specielt har Kemo Dorte og læge Anders fra Riget samt palliativ afdeling på RAS gjort det lettere for Mette og jeg. Dejligt når man kan mærke de har det i blodet. Listen af sygeplejersker og læger som har behandlet Mette er oppe over 100 og de har gjort det fantastisk. Nåh, nu har jeg jo ikke vundet en Oscar, men til dem jeg har glemt og som har været der – tak.
… Til Mette, min dejlige søde elskede kone som jeg skulle have gået hele vejen til plejehjemmet med. Det liv jeg har nu, er bygget med Mette og alt hvad jeg ser på skulle jeg se på med Mette resten af mit liv – men sådan bliver det ikke. Jeg tænker hver dag på alle de gode oplevelse vi har haft sammen. Ikke for pille mig i navlen, men fordi det har været verdens bedste oplevelser. Det vil jeg have med mig altid. Mette har givet mig alt. Været min guide og mentor. Vist mig hvor godt livet kan leves og hvor dejligt man kan have det sammen – hvor fanden har du det overskud fra? Og til alle andre hunner i verden… undskyld, men I vil altid være bagud på point. Har kun kendt Mette i 4 år og alligevel har det betydet alt. Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt at det bliver intenst i vores situation, men jeg er blevet løftet op på et andet niveau.
Skal selvfølgelig også skrive at Mette har det skidt men er dog oppe typisk halvdelen af dagen. Der er tid og plads til at hygge lidt som man nu kan og ikke mindst tid til at uddele røg til nogle sygeplejersker.
Til alle jer som ikke lever livet, så prøv at tænke jer om. Det bør være muligt. Bliv skilt, sælg huset, gør noget. Eller kom forbi mig og få en kæmpe Olfert…
Manden
Entry Filed under: Dagbog. .
8 Comments Add your own
Leave a Comment
Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed
1.
Sara | maj 29, 2009 at 11:09 am
Efter god frokost med broren på Christianshavn går jeg hjem og læser hans indlæg her på bloggen. Pyha, hvorfor rammer ord så hårdt når man sidder her alene og læser dem? Tuder – ja tak – det tror jeg nok man gør – kan man overhovedet lade være?
Til Jesper: Jeg fatter ikke hvordan du gør det – men hvor er det godt, at der er så mange gode mennesker, som hjælper både dig, Mette og Trine igennem smerter – både fysiske såvel som psykiske.
Som jeg sagde tidligere, så fatter jeg simpelthen ikke hvor Mette får sit overskud fra – og dig selv! Hvordan kan du blive ved?
Vi snakkes Jever, Knus Søs.
2.
Birgitte | maj 29, 2009 at 2:53 pm
Hvor er Mette heldig, at hun har dig – og hvor er du heldig, at du har Mette!!
3.
Annemarie | maj 29, 2009 at 2:53 pm
Kære Manden!
Du underdrev stærkt da du skrev, at du ikke mestrer sproget på samme finurlige måde som Mette, for det gør du søreme. Og også i den grad at dit sidste indlæg fylder hele mit hoved og mave, og jeg har ikke mange ord. Alligevel skal du vide, at jeg sender jer begge mange tanker hver dag, og jeg ved virkelig ikke hvad det er for et møg elendigt og komplet urimeligt liv, I begge bydes lige nu. Det eneste fantastiske er den kærlighed I har til hinanden, men hold op hvor den også fylder.
Jeg er blevet skilt, har solgt huset, haft den fordømte brystkræft og har fundet den store kærlighed, så jeg behøver ingen olfert…
Og hvor meningsløst det end lyder, og det er ikke sagt for at bagatelisere eller fornærme, så er jeg overbevist om, at det ender godt for os alle. Nogle skal bare så frygteligt meget igennem…..
Tanker og en kærlig hilsen til jer begge fra Annemarie ( Som kun kender jer gennem denne blog)
4.
Gitte E | maj 30, 2009 at 1:55 pm
Hej mand og Mette.
Godt I mødte hinanden, og hvor godt I stadig har hinanden.
Håber det bedste for jer – og kan ikke lade være med at blive meget rørt på Mettes vejne, af din sidste opdatering her på siden.
Føler også stærkt med dig, og sender dig/jer kærlige tanker, i håbet om at alt kommer til at forløbe i den rigtige rækkefølge.
Uanset de svære tider I har været igennem sammen, har det jo knyttet jer endnu tættere – kan jeg læse, og denne Mettes side, må da have givet andre overskud til egen sygdom, og også indsigt i hvordan livet KAN forløbe med sygdommen.
Endnu flere tanker og kram til jer begge og jeres familie.
Hilsen Gitte E – som (desværre) kun kender Mette her fra sitet.
5.
Charlotte | maj 30, 2009 at 4:22 pm
Kæreste Jesper
Hvor er det et rørende indlæg du her skriver! Din kærlighed til Mette lyser langt og det giver så stor sorg men også glæde, når jeg læser dit indlæg. Hvor er det fantastisk, at du nærer så stor kærlighed og tør dele den på bloggen, men hvor er det også forfærdeligt. at I ikke skal leve den til alderdommen, som du skriver.
Jeg var meget glad for, at jeg fik oppet mit sidste fredag, fik stoppet mig med piller og kom afsted til Mette. Søndag blev jeg selv indlagt med akut pres på kraniet. Så jeg har været indlagt og er gået igang med helhjerne stråling. Er nu hjemme på orlov og skal nok ikke indlægges igen, men udskrives tirsdag, da jeg har fået det bedre.
Tusind tak for dine ord Jesper, jeg ville så gerne have gjort mere, men det har ikke været muligt. Jeg må jo ikke længere køre bil, så jeg kan ikke komme til dig, men skulle du have lyst/behov for at tale med mig, så ring endelig. Så kan du komme forbi til en kop kaffe eller vi kan tage en snak på tlf. det har jeg næsten altid overskud til.
Du må give Mette et kæmpe kram og sige, at hun er i mine tanker, selvom jeg ikke kan være der fysisk lige nu.
Kærlige kram til jer begge
Charlotte
6.
henriette | maj 30, 2009 at 7:02 pm
Hej Mette & Jesper
Som du skriver, Jesper, så kan det ikke blive mere tænkeligt røv end den situation I står i. Jeg har fulgt bloggen, siden jeg selv fik brystkræft i maj 2007 og i hver eneste indlæg Mette har skrevet, om det så var et indlæg om en opskrift på æbleskiver, så har hendes kærlighed til dig aldrig været til at skjule, “manden” er altid omtalt med de kærligste undertoner. Så kom du på bloggen, da Mette blev rigtig skidt og endnu mere kærlighed kom frem og også tårerne på kinderne
Jeg har skrevet til Mette tidligere, at jeg ville ønske jeg kendte hende sådan rigtigt, for hun, det lille menneske, spreder bare livsglæde som var det fra en hel hær, jeg har haft så meget glæde af at læse på Mette’s blog, hun har virkelig hjulpet mig på vej efter diagnosen kræft.
Jeg håber på alt det bedste for Jer i den svære tid der følger nu, hvor Mette får det værre og værre. Fantastisk overskud I har og hvor har du ret i at man skal leve livet her og nu, det har du hermed netop lige mindet os alle om igen ved bl.a. at vise i denne blog hvor stort det er, når 2 mennesker virkelig elsker hinanden, den ægte, ægte kærlighed findes, jeg tror bare mange af os bare lever livet derudaf og aldrig får oplevet den ægte kærlighed, men I 2 søde mennesker får øjnene op hos os alle, så man enten får hjælp til at klare et sygdomsforløb ved det store overskud i spreder, det smitter nemlig og man får mod på tingene – at man lader sig skille for at søge efter den ægte kærlighed, hvis man ikke er lykkelig hvor man er, for I viser tydeligt at den findes – at man kommer ud af dårlig økonomi ved at sælge huset og bo billigere, hvis det er økonomien der gør livet surt osv.
Jeg ved Jeres kærlighed er så ægte, så ægte, har været til et foredrag i Kræftens bekæmpelse hvor I var og helt glad blev man over Jeres tilstedeværelse, fordi man ligesom vidste hvor godt I har det igennem bloggen og Mette på trods af sygdommen udstrålede en fantastisk masse. Jeg tror efter jeg har fulgt Jer på bloggen, at man bliver rigtig, rigtig stærk af ægte kærlighed. I 2 mødes i den smukkeste himmel en gang med tiden, Jeres kærlighed vil aldrig, aldrig dø.
Nå, ville bare skrive et par linier og så blev det til alt dette rod
men jeg blev så rørt efter at have læst indlægget, både over at Mette stadig får det dårligere, men også over alt det gode og positive i indlægget på trods af den svære situation, så jeg måtte bare skrive noget til Jer, håber det er til at forstå 
Fantastisk at mennesker som Jer er til, kan godt forstå I har så mange dejlige mennesker omkring Jer til at støtte og hjælpe I kan ikke andet end suge “godt” til Jer.
Uretfærdigt I ikke kan få lov bare at være lykkelige sammen til alderdomshjemmet, men sådan er livet så barskt nogle gange.
Mange tanker fra
Henriette
7.
Helle | juni 2, 2009 at 8:01 am
Tak Jesper fordi du deler dine følelser og tanker med os!
Hej min skønne veninde
Så en film i går aftes – vist nok “Efter brylluppet” så den ikke fra starten af. Hold da op hvor jeg græd og tænkte på dig/jer, for hvor må du ha’ sagt/skreget mange gange, at du ikke vil dø. Nu er jeg af den overbevisning, at alting har en mening, men det du går igennem kan jeg bare ikke se nogen mening i – synes det er så hårdt og umenneskeligt at vide at man skal dø – dø skal vi alle, men vi er lykkeligt uvidende om slutdatoen.
Elsker at komme hos dig søde Mette og hvor du bare kæmper din seje kvinde, kæmper med dine hyggelige sysler i hverdagen, som du hjertensgerne deler ud til os – små gaver, så vi har et minde om dig – men bare rolig selv uden dine små dejlige gaver, så vil du altid dukke op i min bevidsthed. Der vil altid være stunder, hvor mine tanker vil glide hen på dig og vække et smil på læben, dog mange tårer i starten, men med tiden læges alle sår, og så er det med glæde og kærlighed at jeg vil tænke på dig og de ting vi har lavet sammen.
De kærligst tanker og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne give dig det største kram og en svingtur du aldrig vil glemme
Din veninde for altid – Helle
8.
Bornholmer-Helle | juni 8, 2009 at 1:16 am
Også en tak til Jesper fra mig. Det er godt skrevet. Mangler selv ord til at beskrive de mange tanker og følelser jeg selv har omkring min veninde Mette, dig og det I står igennem.
Lige så smukt livet kan være – lige så barkst kan det være, når det rigtig viser tænder.
Kæreste Mette,
Er dybt berørt af din (og Jespers) situation; at vågne op midt om natten med tårer på puden og tanker flakkende i øst og i vest.
Mange gode stunder; venindehygge på Østerbro i studietiden, en god tøsesnak over en gang sushi, Marisen på 3 måneder i dine arme, grill-aften i jeres hyggelige have/hus med smuk solnedgang over markerne, risengrød med kanelsukker og smørklat, dit smil, din hitte-på-somhed og virketrang, din livsglæde. Det og en hel masse andet kommer jeg sgu til at savne.
Flere knap så gode stunder; oplevelser omkring kræften som din ufrivillige følgesvend.
Min seje, livsglade Mette. Du vil altid være i mine tanker. Vi ses igen oppe på den hvide sky, hvor vi skal fortsætte med at tøsesludre over sushi og risengrød.
Din Helle