17. juni 2009
juni 17, 2009
Min sødeste Mette er sovet ganske stille ind i går. Jeg kan ikke finde på noget at skrive, men hvis jeg vidste man kunne mødes på den “anden side” ville jeg følge Mette i dag.
Bisættelsen vil være privat.
Det bedste fra Jesper
Entry Filed under: Dagbog. .
15 Comments Add your own
Leave a Comment
Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed
1.
Anette | juni 17, 2009 at 5:54 pm
Kære Jesper
Det gør mig så ondt…
Har selv brystkræfft og fulgt Mettes kamp… Øv det er uretfærdigt.
Knus
Anette
2.
Gitte E | juni 17, 2009 at 5:59 pm
Kæreste Mettes mand og resten af jeres familie.
Hvor trist at det skulle ende med den hilsen i “pyt-mæ-det” bloggen, men var det trods alt det bedste for Mette?
Og det allersværeste for dig og familien.
Hvilken styrke I som familie allerede må have brugt. Jeg håber I sammen vil finde styrke til at komme igennem dette også.
Forstår dig så inderligt – at du ville følge din Mette – hvis bare du vidste ………………………
Sender jer kærlige tanker.
Gitte E
(som har fulgt søde Mette her på bloggen, det var så sødt og rart det hun skrev).
3.
Lisbeth | juni 17, 2009 at 7:03 pm
Mine varmeste tanker og medfølelse. Det har været en hård kamp for hele familien.
4.
Mimi | juni 17, 2009 at 7:27 pm
Kære Jesper
Min dybeste kondolence går til dig samt Mette’s og din familie.
De bedste ønsker for at du kommer igennem sorgen. Fantastisk flotte og stærke ord du skriver om at følge Mette.
Jeg har læst med Mette (eksportingeniør). Jeg har fulgt Mette’s blog siden jeg i oktober sidste år læste om Mette.
De varmeste tanker til dig og familien
Mimi
5.
Hannah dehn | juni 17, 2009 at 8:00 pm
Er dybt berørt – mærkeligt, da jeg slet ikke kendte Mette. Har blot fulgt med på hendes blog og set hende en enkelt gang i strålehallen på Riget. Må være så ubeskriveligt frygteligt at miste den man elsker. Hannah
6.
Bente | juni 17, 2009 at 8:32 pm
Jeg har arbejdet sammen med Mette og Ruth og altid beundret Mette for hendes kampgejst og gåpåmod, både i forbindelse med gigten og kræften.
Hun levede og udfoldede sig fuldt ud inden for de rammer hun nu fik, og det er mere end man kan sige om mange som intet fejler.
Bente
7.
Helle | juni 18, 2009 at 7:37 pm
Kære Jesper
Sikket tab. Jeg føler med dig.
De varmeste hilsner
Helle
8.
Anna | juni 19, 2009 at 1:49 pm
Dybeste medfølelse og mange tanker.
9.
Berit | juni 19, 2009 at 6:17 pm
Også de varmeste hilsner fra mig … puh ha ikke lige det man håbede at læse – selvom man jo vidste det desværre nok kom på et tidspunkt.
Jeg har også fulgt Mette her i længere tid og man føler jo man kender hende og det gør ondt at så ungt og dejligt menneske skal afsted herfra nu. Men du skal vide at hendes blog har betydet meget for mig og rigtig mange andre.
10.
Birgitte | juni 20, 2009 at 4:13 pm
Det gør mig meget ondt for dig. Jeg er ikke i tvivl om, hvor hårdt det har været for jer, og det er uforståeligt, at livet nogle gange skal være så hårdt. Jeg håber, at dine mange dejlige minder om Mette vil lindre smerten lidt – i hvert fald på lang sigt.
11.
Kate | juni 20, 2009 at 6:25 pm
Kære Jesper.
Tak fordi du i så svær en stund har taget dig tid til at lade os vide, at det nu er sket.
Når du, eller en anden i familien, er kommet ovenpå håber jeg, at I vil indkalde til en indsamling til Kræftens Bekæmpelse til ære for Mette.
De bedste hilsener
Kate (studiekammerat fra DB)
12.
Inge-Lise | juni 20, 2009 at 7:29 pm
Jeg vil tænde et lys for Mette her til aften.
Alle mine tanker går til dig, Jesper og Mettes familie.
Inge-Lise
13.
Berit | juli 16, 2009 at 3:20 pm
Blot en stor varm hilsen til dig Jesper ….
14.
Hanne | juli 22, 2009 at 12:08 pm
Is That You?
We suffer and we grieve
when we lose someone whom we’ve loved
and it brings us comfort to believe
they’ve been called from “up above.”
And often times I’ll wonder
in the things I do and see
if somehow they’re trying to let me know
they are watching over me.
I believe more each day
that flukes occurring just by chance
don’t happen by coincidence,
or by simple happenstance.
And I’ll find myself wondering
if each incident is a clue,
or if I should dare to consider asking
the question, “Is That You?”
Is that you in the vivid flower
standing in the midst of the weeds and grass
or in the multi-colored prism reflected
from the light upon my glass?
Is that you in the ray of sunshine
that I feel warm upon my back
or in the most brilliant star that shines
as the sky fades into black?
Is that you in the whirlpool of autumn leaves
captured by the breeze
or in the single leaf that will grace my path
as I walk beneath the trees?
Is that you in the sign that suddenly appears
when it seems I’ve lost my way –
or in the strip of clear blue sky
peering through clouds of stormy gray?
Is that you in the lone butterfly
that appears before its season
or in the smile of a passing stranger
that I receive without a reason?
These occasions have begun
to somehow calm my sorrow and fear.
For though you’re gone, they may be your way
of showing me that you’re still near.
Jeg er sikker på at du og Charlotte nå lager hygge og ballade sammen på den andre siden
Savner dig sødeste kusine.
15.
Annemarie | juli 26, 2009 at 8:55 pm
Kære Jesper
Jeg ønsker dig alt det bedste, og det gør Mette også, derfra hvor hun er!
Men hvor må det være svært for dig…..
De bedste hilsner fra Annemarie